Skriv til os på kontakt@evaneos.dk, eller ring til os! Vi er på telefonen mandag til fredag mellem 9:30 og 18:30.
Min personlige side
Kundeservice
Skriv til os på kontakt@evaneos.dk, eller ring til os! Vi er på telefonen mandag til fredag mellem 9:30 og 18:30.

Rejser til Colombia

Planlæg unik rejse i Colombia med vores lokale rejsebureau
Få et rejseforslag skræddersyet til dig - guidede ture, transport i landet, hotel og aktiviteter. Lad en lokal rejseekspert planlægge og bestille rundrejsen for dig. Indsend en rejseforespørgsel her, det er gratis og uforpligtende!
Jeg planlægger at rejse
Rejsende
i
Afrejsedato
Bliv sat i direkte kontakt med vores lokale rejseekspert, og planlæg sammen en unik rundrejse.
Tag udgangspunkt i et af vores rejseforslag nedenfor. Alt kan tilpasses efter dine ønsker og behov.
Jeg planlægger at rejse
Rejsende
i
Alle tidspunkter

Alle vores rejseforslag i Colombia kan blive skræddersyet til dine ønsker og behov

Alle rejsetyper
Alle tidspunkter
Intet budget
Kan du ikke finde den perfekte rejse? Så skræddersy din rejse sammen med et lokalt rejsebureau
Kontakt et lokalt rejsebureau
  • Langt fra alfarvej
Enter The Tropics
Ca. 14 dage fra 13.480 kr
  • Klassiske seværdigheder
A Taste Of Culture
Ca. 15 dage fra 13.270 kr
  • Klassiske seværdigheder
Highlights Tour
Ca. 15 dage fra 16.010 kr
  • Sport og adventure
Biking, Hiking, And Rafting
Ca. 12 dage fra 9.350 kr
  • Klassiske seværdigheder
Caribbean Coast
Ca. 13 dage fra 10.480 kr
  • Luksus
Luxury Tour Of Colombia
Ca. 9 dage fra 11.570 kr
Kan du ikke finde et rejseforslag som passer dig? Så kan vi skræddersy en rundrejse præcis til dine ønsker og behov! Start planlægningen af din rejse her

Rejsetips til Colombia fra vores lokale rejseeksperter

Colombia ligger i det nordvestlige Sydamerika ved Det Caribiske Hav og Stillehavet og grænser op til Brasilien, Ecuador, Panama, Peru og Venezuela. Vores professionelle rejseeksperter bor og lever i Colombia og kender de bedste områder at besøge i Colombia. De ved, hvordan de skal planlægge en rejse, hvor du som gæst får mest ud af din ferie - uanset om du rejser for dig selv, som par, sammen med venner eller med familie.

Koloniale byer, tropiske Amazonas, kaffeplantager og selvfølgelig rytmisk salsa - i Colombia er der meget at se og gøre, uanset hvad du er interesseret i. Vores lokale rejseeksperter vil vise dig det bedste fra Colombia, hvad enten det er klassiske attraktioner eller mere autentiske oplevelser. Din rejseekspert vil også tage sig af al planlægning, logistik og booking, så du kan slappe af og virkelig nyde dette smukke land - uden at misse noget!

Hvorfor bør man rejse til Colombia?

Colombia er stadig relativt uudforsket af rejsende, og det er derfor en optimal destination til at rejse langt fra alfarvej, og udforske et autentisk og uturistet landområde. Med sin mangfoldige geografi tilbyder en rejse til Colombia et væld af fantastiske udendørs sportaktiviteter - kast dig ud i trekking & vandreture, og oplev det lokale dyreliv, hvor du kan komme helt tæt på de mange fascinerende vilde dyr. Besøg en kaffeplantage på din rundrejse, og lad dig fortryllet af det frodige, vidtstrakte landskab. Her kan du slappe af og selvfølgelig nyde den fremragende lokale kaffe - de fleste dyrkere organiserer smagsprøver. Fortsæt til den Caribiske kyst og nyd paradisstrande og dovne dage under palmerne. Sidst men ikke mindst, gå ikke glip af den colombianske musik! Lad dig forføre af rytmer fra den sensuelle salsa og den latinamerikanske musikstil ‘cumbia”, der har rod i Colombias caribiske kystområde.

Hvad kan man lave i Colombia?

En rejse til Colombia er et skridt ud i det ukendte. Her finder du adskillige fantastiske oplevelser ud over alle forventninger. Uanset om du udforsker byens smalle gågader, regnskove, strande eller vandre rundt i de enorme landskaber, vil du konstant blive overrasket over de uovertrufne opdagelser, landet byder på.

Vores lokale rejseeksperter deler her deres bedste rejsetips:

  • Bogota er et ideelt første stop på din rundrejse i Colombia. Spadser omkring i byens historiske kerne og de koloniale kvarterer i Candelaria. Sæt dig ned og tag en pause i en af ​​byens mange grønne parker eller på en smuk åben plads.
  • Hvis den pre-colombianske historie af landet interesserer dig, foreslår vi at du besøger Bogotas guldmuseum. Her finder du smukke genstande skabt for mange hundrede år siden.
  • Fortsæt din rejse tilbage i tiden med et besøg i den koloniale by, San Augustin. Tæt på byen finder du den arkæologiske park, Tierradentro. Her kan du tilbringe timer med at udforske de fascinerende udgravninger med hjælp fra en lokal rejseguide.
  • Andesbjergene strækker sig helt til det tropiske Amazonas - her finder du vandreture, der passer til alle, hvad enten du er øvet eller nybegynder. Tag videre til berømte Ciudad Perdida, også kaldet "den fortabte by", hvor du kan undersøger de forhistoriske ruiner indlejret i det tætte græs.
  • Gå ikke glip af Tayronas Nationalpark på den caribiske kyst. Parken er primært berømt for sine storslåede strande og for sit rige dyreliv. Her vil du helt sikkert få følelsen af at være landet i paradis!

Kan man rejse med børn til Colombia?

Den colombianske kultur er generelt meget familievenlig, og du vil være sikker på at de lokale vil byde dig velkommen med åbne arme, uanset hvor du befinder dig. Der er mange optimale rejseområder, som passer til en børnefamilie. Et af de bedste steder er kaffe områderne. I dette fantastisk naturskønne områder kan du bo i mindre, ofte familiedrevne hoteller og opleve de smukke omgivelser på korte eller lange gåture. Her kan du også leje heste og opdage naturen fra hesteryg, besøge varme kilder og vandfald, eller hvorfor ikke gå på zipline gennem grønne områder?

Hvad skal man være opmærksom på, når man rejser til Colombia?

Der er adskillige ting som er rart at vide inden turen går til Colombia. Her får du et udpluk af noget af det som er rart at vide inden afrejse:

  • Pas & visumregler: Du kan rejse i Colombia uden visum/visa i op til 90 dage, men det er et krav, at dit pas er gyldigt 3 måneder efter rejsens afslutning. Hold dig opdateret på udenrigsministeriets side
  • Vacciner: hvis du skal rejse under 3 uger i Colombia, er det anbefalet at vaccinere mod hepatitis A, difteri/stivkrampe og gul feber. Hvis du skal være i Colombia længere end 3 uger er det desuden anbefalet at vaccinere mod tyfus, hepatitis B (og eventuelt også mod rabies/hundegalskab).
  • Sprog: I Colombia tales der spansk, men i de mere turistede områder kan lokalbefolkningen godt kommunikere på engelsk.
  • Valuta: valutaen i Colombia er pesos. Vi anbefaler altid at man har vekslet et mindre beløb til den lokale valuta, til de første par dage.
  • Tidszone: Når det er sommertid i Danmark er der en tidsforskel til Colombia på -7 timer. Når der er vintertid i Danmark er der en tidsforskel på -6 timer.
  • Hovedstad: hovedstaden i Colombia hedder Bogotá, og ligger centralt i Colombia.
  • Klima: Vejret i Colombia afhænger meget af, hvor I landet du befinder dig. Hovedstaden Bogotá ligger i tempereret klima, mens stort set resten af landet har tropisk klima. I Colombia kan man derfor opleve både frodig jungle og regnskov såvel som sneklædte bjergtinder og tropiske sandstrande.

Rejsesikkerhed - Er det farligt eller sikkert at rejse til Colombia?

Mange er under den formodning, at Colombia er en usikker rejsedestination. Men det er heldigvis ikke længere tilfældet. Da Colombia stadig er et fattigt latinamerikansk land forekommer der kriminalitet, men det er ikke noget som direkte påvirker turismen, og landets politi har fået kriminalitet som guerillagrupper, korruption og kokainproduktion betydeligt begrænset, og skærpet sikkerheden i landet. Så du kan roligt tage til Colombia og nyde den smukke natur, turistattraktioner og byliv uden større bekymringer.

Andre rejsemål der måske vil interessere dig